Tjen penge

Tjen penge

Husker du indkomstkvadranten? Lad os kigge lidt dybere på hvordan du kan tjene (flere) penge og vi kan forenkle ved at skære det ned til 3 rubrikker.

Aktiv Indkomst

Du låser dine timer og selvfølgelig din viden til din indkomst, uanset om du er ansat eller selvstændig.

Her tager vi udgangspunkt i en indkomst fra et kontinuerligt arbejde eller bidrag du modtager fra staten, a-kasse og lignende. Man bytter sin tid og selvfølgelig sine evner for at tjene penge. Når man har gjort det x antal dage i en måned, kommer der penge ind på kontoen den sidste dag i måneden. Denne måde at tjene penge på er den absolut mest almindelige i Danmark. Det er det vi lærer fra vi er små, nemlig at vi skal gøre et stykke arbejde for at få lommepenge. Stopper man med at komme på arbejde, så stopper pengene (lønnen)også med at komme. Det er derfor at jeg refererer til aktiv indkomst som at løbe med spande med vand.

Både ansatte eller hovedparten af selvstændige har denne mest almindelige indkomst kilde, da det er det letteste at skabe. For dig der tjener dine penge aktivt, kan disse tips være med til at gøre den største forskel for din privatøkonomi på langt sigt.

• Sæt penge til side (spar op), minimum 10% af din løn, eller så meget du kan. Det vigtigste er at du får vanen.
• Automatisér din opsparing. Sørg for at flyt pengene væk fra din løn konto så snart du får dem. Gerne direkte ind på din investeringskonto. (tænk på rørledning frem for spand)
• Tjen mere. Bed om at få mere i løn, eller byt job. Tænk på at du sælger kompetencer, så hvilke kompetencer skal du investere i for at kunne øge din løn. Spørg eventuelt din chef….
• Nyd din dag. Hvis du arbejder 8 timer om dagen, så sørg for at du trives med dit job og dine kollegaer. Jobbet er for mange kilden til sociale relationer og udfordringer der får dig til at vokse som menneske.
• Lær, at arbejde er også en glimrende mulighed for at lære. Hvad kan du lære fra din arbejdsplads som du kan bruge når du investerer og bygger en passiv indkomst?
• Brug din fritid på at forstærke din finansielle IQ.
• Spar penge i dagligdagen. Man kan ikke spare sig rig, men man kan sætte flere penge til siden til investering, hvis man forbruger mindre i hverdagen. Jeg foreslår at du starter med at gennemgå alle dine passive udgifter, der kan du sikkert finde nogle ekstra penge og skabe en struktur der sikrer, at du gør det regelmæssigt.
• Fokusér på at forbruge af afkastet og ikke af kapitalen. Vent hellere med at tage en ferie til den kan betales af afkastet, frem for at bruge den kapital, der skulle have skaffet dig et afkast. Bliv bedste ven med udskudt belønning.

Indkomst fra kapital

Sæt dine penge i arbejde gennem at investere. Du kan investere i cashflow investeringer som giver en ekstra indkomst på kort sigt.

Er det vi kalder at investere (eller spare op). Her handler det om at lade de penge man har sparet op, tjene penge til sig istedet for at man som ovenfor arbejder hårdt for sine penge. Pengene er jo faktisk betydeligt bedre til at arbejde end vi er. De holder ikke fri. De arbejder 24 timer i døgnet året rundt og desuden kan de arbejde videre for næste generation, når du ikke behøver dem længere.

Passiv Indkomst

Du investerer din tid, energi og viden i et system som genererer en løbende indkomst også når du ikke bruger din tid på det.

Den tredie måde at tjene penge på skiller sig ud fra den aktive indkomst, ved at den kræver mere arbejde til at begynde med, men den giver herefter en løbende indkomst (man bygger et rør i stedet for at gå med spande). Den skiller sig også ud fra den anden mulighed fordi, i modsætning til indkomst fra kapital, som kræver at man har kapital at investere, så kan man skabe en passiv indkomst ved at bruge ressourcerne TID og ENERGI i stedet for PENGE. Denne mulighed er sværere, kræver mere kreativitet og tager længere tid, eftersom det er et system der skal bygges. Men når det vel er igang, kommer indkomsten og man kan bruge sin tid på at bygge et nyt system og man slipper for at springe med spande fremover. De mest almindelige eksempler på passive indkomster er for eksempel at skrive bøger, bygge virksomheder (som man ikke selv arbejder i), netværksmarkedsføring, samarbejds -og affiliateaftaler, musik, rettigheder etc.

Det er 3 forskellige måder at tjene penge på, og de er egentligt også listet efter hvad der mest almindeligt og hvad der er lettest at skabe. Der er ikke noget der er bedre end andet, men der er forskellige fordele, ulemper og arbejdsindsatser ved dem.

Når det så er sagt, så tror jeg at du stadig læser med her fordi du vil flytte dig mod at få mere og mere af din indkomst fra de sidste 2 muligheder. Derfor vil jeg gennemgå hvordan du med fordel kan agere og tænke når du får dine indkomster fra de forskellige indkomstkilder. Det er meget normalt at man sparer op og investerer, samtidigt med at man har et lønnet job, men tænk på hvad der ville ske i din økonomi, hvis du samtidigt bruger din fritid til at bygge en passiv indkomst.

Indkomst fra kapital (dine penge tjener penge til dig)

Fordelen ved at sætte dine penge på arbejde, er at der ikke er et loft på hvor meget de kan tjene. Over tid vil de højst sandsynligt tjene mere end dig!

Når du investerer, køber du egentligt aktiver og man kan dele investeringer i to grupper, værdistigningsinvesteringer eller cashflow investeringer. Værdistignings-aktiver er når du investerer i noget, med forventning om at det har en større værdi nu eller i fremtiden. Man kan som sådan ikke leve af det her og nu, da der ikke kommer penge ind på kontoen løbende. Men på et tidspunkt kan aktivet sælges og du får afkast i form af det overskud der er. Det er det der sker når vi køber en ejendom (som ikke udlejes), dog skal man være bevidst om at man ikke nødvendigvis tjener penge på at sidde på fast ejendom. Flere og flere familier oplever at de bliver insolvente, da de har købt deres bolig for dyrt og nu ikke kan sælge den uden et stort tab. Der er altså ikke en naturlov der siger at ejendomme altid vil stige i pris, trods at det kan opleves sådan, hvis man er ny på ejendomsmarkedet i storbyerne. Andre typer af værdistigningsinvesteringer er for eksempel pensionskassen (eller dennes placering) ædelmetaller, aktier (uden udbytte), fonde, ETF-er .

Cashflow-aktiver er investeringer som giver et løbende afkast udbetalt. Denne type af investeringer vil altså hurtigere kunne erstatte din løn fra et arbejde. Et cashflow kan komme på uge, måneds, årsbasis og denne type af investeringer er min absolutte favorit af 2 årsager:

1. Den kan som sagt erstatte eller øge min indkomst, så jeg kan hæve min opsparingsprocent og dermed speede mine investeringer op.

2. Den giver mig en større tryghed i bearmarkeder (nedgangstider).

Lad mig forklare, hvordan jeg tænker om det.
Forestil dig, at du har samlet hele din opsparing i en pensionskasse (tænk gerne på hvor mange penge du lige nu har sparet op i pension). Forestil dig nu at 50% af dem forsvinder, hvordan føles det? Forestil dig nu at 50% af de resterende penge forsvinder. Hvordan føles det nu? Forestil dig nu at 50% af de resterende penge forsvinder. Hvordan føles det nu? Til sidst forestil dig at 15% af det du har tilbage forsvinder. Hvordan har du det nu? Hvordan ville din økonomi og fremtid se ud hvis du skulle gå på pension nu?

Lyder det for overdrevet? Det er faktisk hvad der skete under “the great depression” i starten af 1930’erne. Over en periode på 3 år forsvandt 90% af værdien på børsen.  Hvorfor skulle det ikke kunne ske igen?

Jeg vil godt sikre mig at mit liv og min hverdag er finansieret af cashflow som betaler regningerne løbende, som f.eks. fysiske udlejningsejendomme. Selv om værdien på ejendommen skulle falde, så findes der ingen historik på at lejeindkomster falder i nedgangstider, og vi skal alle have et sted at bo. Cashflow investeringer kan således f.eks. være ejendomme, Peer-Peer lån, udbytte på aktier.

Når du investerer så tænk på at:

• Start tidligst muligt. Tiden gør en stor forskel og udnyt rente-på-rente effekten
• Vær ærlig over for dig selv i forhold til, hvor meget tid du vil bruge på investeringer
• Investér i noget du forstår og tænk på om det er vigtigt for dig, at investere i forhold til dine værdigrundlag
• Hvis du ikke vil bruge en masse tid på at sætte dig ind i de forskellige virksomheder på børsen, så køb brede passive index fonde, du bør ikke betale mere end 0,4% i afgift
• Kig på afgifter. Fondssælgerne vil fortælle dig bruttoafkastet, så vær sikker på at du forstår hele investeringen og dit forventede bruttoafkast
• Spred dine investeringer for at minimere din risiko (medmindre du som Warren Buffet, bruger mængder af tid på at analysere og forstå de forskellige virksomheder)
• Forstå forskellen på at investere og spekulere
• Fokusér snarere på at minimere tab frem for at maximere afkast. Hvis du mister 50% på en investering, skal du have 100% bare for at gå break-even, men mister du 90%, så skal du jo hente 900% bare for at gå break-even

Rente-på-rente effekten

Det absolut vigtigste redskab at kende til som investor, er rente-på-rente effekten eller renters rente, da dette er grunden i en pengemaskine:) Er bare vild med det ord!

Renters rente betyder i al sin enkelhed, at de penge som du har tjent, har tjent nogle penge og nu tjener både de nye og gamle penge, nye penge sammen, lad mig vise:

Du har investeret 1.000,- kr, de 1.000,- kr har givet et afkast på 100,- kr (10%) , så nu har du 1.100,- kr som med et afkast på 10% bliver til 110,- kr.

Man kan sagtens være bekendt at give renters rente skylden for, at de rigere bare bliver rigere og rigere og skaber et større gab til middel og arbejderklassen. Når du udnytter renters rente effekten, så vil du på et tidspunkt opleve, at du ikke længere kan tjene penge lige så hurtigt som dine penge gør det.

Hvis du ser på grafen herunder, så ser du at penge er meget langsomme når de lige starter på arbejde. Men over tid øger de farten og det går det hurtigere og hurtigere. I eksemplet i denne graf starter vi med et startkapital på 20.000,- kr, sparer 1.000,- kr op i måneden og til en rente på 8%.

Beregneren er enkelt sagt en maskine som er bygget af forskellige knapper man kan skrue på, for at ændre sit resultat. De knapper der påvirker resultater er:

• Startbeløb – Hvor meget kan du finde i din økonomi til at starte med? Jo større startbeløb, jo mere fart får din investering ud af starthullerne.
• Opsparingsbeløb -Hvor meget kan du spare op hver måned, kan det øges?
• Afkast – Jeg udgår fra et afkast på 8%, da det er hvad man kan forvente at få (i gennemsnit) i afkast fra en passiv index fond uden eller med meget lav afgift. Kan du placere penge til en bedre forrentning?
• Tid – Tid er den vigtigste faktor, hvor lang tid kan du lade dine penge arbejde i fred? Jeg anbefaler min. 10 år, for at du skal nå at få nogen effekt

  – Sæt dine egne tal ind i min beregner og få både en graf og en tabel

  – Læs mere om rente-på-rente i denne artikel

Passiv indkomst

At skabe passiv indkomst er bestemt den sværeste måde at øge sin indkomst på, men også den sjoveste og den kan accellere din indkomst hurtigere end hvis du alene arbejder på de andre to planer.

Det du skal tænke på når du vil bygge passiv indkomst er:

• Spørg om hjælp. Ligegyldigt hvad du vil gøre, har nogen anden gjort det før dig, så find dem og spørg om hjælp.
  Det er min oplevelse at de der er frie har overskud og vil gerne hjælpe.
• Ha’ det sjovt. Som du kan læse længere oppe i teksten i afsnittet omkring passiv kontra aktiv indkomst, så kan det tage tid og en del arbejde i starten, det er lettest at holde ved, når man har det sjovt. Desuden er der frit valg til at vælge projekter der kan skabe passiv indkomst, så hvorfor ikke vælge en hobby.
• Tænk i spande! Husker du at jeg sammenligner passiv indkomst med at bygge vandledningssystemer? Så spørg dig selv om det du laver, er at springe med spande eller bygge et system som giver dig indkomst når du sover.
• Hold ud! Du får mange anledninger til at give op. Det kan være hårdt at arbejde på et projekt i lang tid uden løn, men når du kommer over på den anden side, får du gevinsten i form af en passiv indkomst kilde