Halvårs rapport 2018

Halvårs rapport 2018
Yes, så kom vi ind i juli måned, og det er tid til at lave en halvårsrapport for årets første 6 måneder. Jeg er svært glad for excel, så forstå at dette er en rigtig sjov periode:) Men endnu sjovere bliver det, når jeg ser resultaterne, hvor vi har endelig nået en stor milepæl, se hvilken længere nede i artiklen.
Teksten herunder kan, for nogle, måske fremstå som pral, men jeg håber at du vil kunne finde inspiration, til din egen finansielle rejse. Jeg vil påminde om, at vi startede vores rejse for snart 5 år siden med 100% aktive indkomster og en egenkapital på under 2 millioner kroner, bestående af friværdien i vores villa og lidt pensionsopsparing. Vores financielle fremskridt er ikke resultat af held, eller at vi på nogen måde er specielle, det er derimod resultatet af struktur og systematik, og at vi følger systemet.
Vores financielle intelligens er vokset over årene, efter at have studeret, studeret og studeret emnet. Det var ikke noget vi havde til at starte med.
Ved gennemgang af årsrapporten for 2017 var der en række ting, jeg ikke var helt tilfreds med. Specielt kunne jeg se at resultaterne bar præg af, at vi var faldet lidt af på strukturen og disciplinen, og derfor har det været i fokus de sidste 6 måneder.
Dette var nogle overskrifter vi skulle forbedre i år, så lad os se hvordan det er gået hidtil:
- Spar på de passive udgifter
Ved at ændre strukturen for vores dagligvareindkøb har vi kunnet spare 4% på den budgetpost. Strukturen består nu i, at vi laver en uge-madplan og storhandler én gang ugentligt og evt. supplerer i løbet af ugen. Totalt har vi sparet 4,75% på vores udgifter i årets første 6 måneder sammenlignet med samme periode sidste år. De 3,7% heraf er på de passive udgifter, svarende til ca. 2000kr i måneden. Det glæder mig, at vi i perioden har øget de aktive udgifter. Der har været plads til en skiferie i Italien, jeg var på kursus/rejse til Hong Kong og Australien i maj, og vi har været i flere forlystelsesparker i juni. Vi føler ikke, at vi har sparet på fornøjelser.
- Øg indkomsterne, specielt de passive
I årets første 6 måneder har vi øget vores indkomst en lille smule (3,4%) i forhold til samme periode sidste år. Men det der gør mig rigtigt stolt og glad er, at vi har øget de passive indkomster fra 33% i sammeperiode til 46% af de totale indkomster i 2018, altså knap halvdelen af vores indkomst har været passiv. Det betyder også, at vi har øget de passive indkomster med 30% det seneste år. (Diagrammet viser forskellen mellem første halvår 2017 og 2018. Den blå blok er de totale indkomster og den røde blok er de passive indkomster).
- Øg opsparingsprocenten
Opsparing-procentet er et vigtigt nøgletal, der fortæller os hvor mange % af vores totale nettoindkomst, vi flytter direkte videre til opsparinger og investeringer. Hovedreglen er, at mindst 10% bør man opspare, vi har dog valgt 25% som vores minimum, da vi gerne vil hurtigere i mål med økonomisk frihed.
I første halvår 2017 havde vi en opsparingsprocent på 18% (16% for hele året), i samme periode 2018 har vi hele 27%. Vi har totalt sparet 44% mere op i perioden i 2018 sammelignet med perioden 2017. Resultatet heraf kommer vi til at se fra sidste halvdel af 2018;)
- Indfør shop-stop som en leg i hele 2018
Et halvt år inde i projekt shop-stop, må jeg sige at det virker på nogle områder, men ikke alle. Vi har brugt penge på huset, bl.a. bygget en ny terrasse. Men det har fungeret mht. blandt andet indkøb af nyt tøj. Jeg smed halvdelen af mit tøj ud i foråret og bestemte mig for, at jeg ikke vil have mere ind uden at noget andet skal ud, og jeg er faktisk fint tilfreds med min nuværende lille garderobe. Det gør det lettere for mig, at vælge hvad jeg skal have på hver dag. (Derfor ser I mig næsten altid i det samme tøj:))
Resultatet ses også på den udgift post med tøj og personlig pleje som har den største procentuelle besparelse.
Det var altså opfølgningen på vores fokus områder, disse områder er i fokus resten af 2018, hvis vi da ikke vælger at lave ændringer på den kick-off, vi har i august, men det tror jeg ikke. Vi er i et godt flow lige nu og er ganske offensive på investeringerne.
Jeg har jo gemt det sidste til sidst. I Maj 2018 nåede vi et af vores delmål, en egenkapital (aktiver-passiver) på over $1.000.000.★★★★VI ER DOLLAR -MILLIONÆRER.★★★★
En anden fun fact jeg har noteret mig, her i juli måned får vi udbetalt “løn” hele 19 gange, altså mere end hver anden dag, er der gået penge ind på kontoen. Disse kommer dels fra vores passive investeringer, 2 almindelige lønninger og en gang børnepenge. Da vi startede, havde vi kun 3 udbetalinger i måneden, 2 gange løn og børnepenge.
Og som om det ikke var nok, vi har taget et stort skridt frem mod økonomisk frihed og økonomisk tryghed. Nøgletallene der viser, hvornår vi ikke behøver at arbejde for løn mere.
Økonomisk frihed (Når de passive indkomster dækker samtlige udgifter)
2017: 38% -> 2018: 54%
Økonomisk tryghed (Når de passive indkomster dækker de passive (faste) udgifter)
2017: 56% -> 2018: 79%
Hvordan og hvor ofte laver du regnskab over din privatøkonomi? Hvilke nøgletal er vigtige for dig? Del gerne . Sharing is caring!
0 kommentarer