Endelig! Sådan føles det lidt når årsregnskabet for vores privatøkonomi for 2017 først blev helt klar i marts 2018. Det tog ekstra tid i år at blive klar, da jeg har valgt at lave nye skabeloner til at følge vores regnskab og derved udvikling fremover. Det har jeg valgt at gøre, da det tog for lang tid at opdatere hver måned, hvilket resulterede i, at vi ikke fik opdateret resultatregnskabet for hele 2016 og nogle måneder både i 2015 og 2017, vi har ganske enkelt “faldet af” på den del af regnskabet. Derfor har jeg valgt at forenkle noget, men stadig lave de statistikker og nøgletal,  jeg behøver, for at følge udviklingen tæt.

“Hvad der bliver målt bliver gjort”

Siger min mentor, Lennart Göthe. Det kan jeg kun skrive under på, for jeg føler lidt at den dovenskab, der har været i min regnskabsdisciplin, afspejler sig på vores tal. Jeg har brugt en del energi på at analysere tallene og udviklingen og må give resultaterne middelkarakterer.

Hvis jeg starter med lige at genopfriske mit mål, at opnå 100% økonomisk frihed når jeg bliver 45 (jeg er lige fyldt 41), så der er 4 år tilbage til at nå målet. Starttidspunktet var oktober 2013, så har arbejdet målrettet efter planen i 4 år. Dog blev det tydeligt i 2015, at jeg ikke, i en familie med fælles økonomi, 2 voksne og 3 børn, kunne få den helt store glæde ved at have et “mit mål”. Derfor er målet nu, at hele familien skal være økonomisk frie i januar 2022. Det blev straks et større gab, da min mands almindelige lønindkomst nu også, helt eller delvist, skal dækkes af passive indkomster.

Så, hvordan gik det så i 2017?

Jeg starter med at kigge på balancen, som er den vigtigste del, for at se om vi er på den rigtige vej. Balanceresultatet består af aktiver (det vi ejer af værdi, og det vi ejer, som skaber indkomst) og passiver (det vi ejer, som koster os penge). De to trukket fra hinanden (aktiver – passiver) giver vores egenkapital, som er et vigtigt nøgletal, der fortæller, hvad vores totale formue er.